Jystrup

“Svend Nicolaisens Orkester” på Sporvejsmuseet

Det nye “Svend Nicolaisen Orkester” gæster lørdag den 3. juni klokken 12-15, Sporvejsmuseet, Skjoldenæsvej 107 i Jystrup.

Orkestret viderefører den klassiske underholdningsmusik, som den navnkundige kapelmester grundlagde helt tilbage i 1932.  Svend Nicolaisens Orkester er dannet i 2011 med hjemsted i Slagelse. Det oprindelige orkester spillede i mange år til Nykøbing Falster Revyen samt i Promenadepavillionen i Tivoli.

Det oprindelige orkester stoppede i 1985. Men Svend Nicolaisens søn gav i 2011 tilladelse til at den nye formation kunne anvende navnet “Svend Nicolaisens Orkester”. Orkestret kan desuden opleves på Sporvejsmuseet 1. juli kl. 12-15 og 29. juli kl. 12-15.

 

Kommentarer