Sur smiley til Big Chef i Ringsted
Fødevarekontrollen var en tur forbi café Big Chef i Tinggade 12 i Ringsted 14. marts. Besøget resulterede i en sur smiley. Generelt konstaterede fødevarekontrollen for høje temperaturer.
Fødevarer som forarbejdet kød, rejer i lage og mælk blev målt opbevaret ved temperaturer på 14-15.5 grader, hvor de maksimalt må opbevares ved 5 grader.
Big Chef meddelte Fødevarekontrollen de ville tage pågældende køleskab, fødevarerne blev opbevaret i, ud af brug.
Big Chef meddelte Fødevarekontrollen de ville tage pågældende køleskab, fødevarerne blev opbevaret i, ud af brug.
I en køledisk i køkkenet blev et helt vakuumpakket stykke kød målt til 15 grader med IR-termometer. Virksomheden kunne måle den samme temperatur med deres eget termometer.
Big Chef valgte strakt at kassere kødet og oplyste at disken havde været slukket grundet rengøring.
Caféen kunne ikke fremvise dokumentation for gennemført egenkontrol for varemodtagelse siden d. 13. februar, opbevaring siden d. 12. februar samt opvarmning og nedkøling siden d. 11. februar og frem til besøget 14. marts.
Caféens egenkontrol skal ellers ske én gang om ugen. Big Chefs bemærkning hertil var, at ham der plejer at stå for kontrollen ikke var der.
Virksomheden har fået en anmærkning for lignende forhold inden for de sidste to år og har modtaget et bødeforlæg på 7500kr.
Kommentarer