Stjerne for en aften
Når Martin Brygmann skal spille koncert i Ringsted Kongrescenter den 22. februar vil 13-årige Helena Eide være med som gæst på scenen. Hun skal synge duetten Jesus og Josefine sammen med Martin.
Martin Brygmann havde oprindeligt tænkt, at han selv skulle synge duetten – som han normalt synger sammen med sangerinden Julie – under den nært forestående koncert.
– Jeg tænkte, jeg kan sagtens synge Julies vers, fortæller Martin Brygmann. Men det lød så hjernedødt dårligt, da jeg prøvede at kaste mig over hendes vers. Fordi den ligger for højt, da det er skrevet til en kvinde.
Han indså derfor han havde brug for hjælp, og udskrev en facebookkonkurrence, hvor han ledte efter 11 sangerinder, der kunne stå for Julies del af sangen. Én for hver by, hvor han skal optræde.
Der blev indsendt ikke mindre end 873 videoer på Facebook. Vinderen, som skal deltage ved koncerten i Ringsted, blev som nævnt Helena Eide.
Kommentarer