Stjal børnetøj i Ringsted Outlet
Onsdag kl. 14.55 tilbageholdt centervagten i Ringsted Outlet en udenlandsk mand, som havde været i H&M, hvor han havde stjålet børnetøj.
En patrulje kom frem til butikken, hvor sigtede og anholdt en 35-årig mand fra Rumænien, som havde stjålet tøj for 4869 kr, som han havde gemt i en foret pose, en såkaldt ”russerpose”.
Manden blev taget med til stationen, hvor han blev afhørt med tolk, og han erkendte tyveriet. Han vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med begæring om varetægtsfængsling og eventuelt en straksdom.
Kommentarer