Ringsted by

Stjålet havetraktor kom hjem igen

Kl. 09.58 fik politiet anmeldelse om, at der i weekenden havde været indbrud i en garage på en landejendom, hvor blev opbevaret materiel tilhørende Gyrstinge Kirke i Ringsted. 

En dobbelt træport til garagen var blevet opbrudt, og der var blevet stjålet en havetraktor, to kantklippere og en hækklipper.

Havetraktoren var forsynet med en GPS tracker, som førte politiet på sporet af, hvor den blev opbevaret. Politiet kørte til en landejendom i Mørkøv, hvor havetraktoren og de stjålne redskaber blev fundet ved en ransagning. En 35-årig mand fra Sorø, som har rådighed over laden blev sigtet for tyveriet og afhørt til sagen.

Havetraktoren og redskaberne blev leveret tilbage til Gyrstinge Kirke. Politiet undersøger nu, om andre kan have en rolle i sagen om tyveriet fra kirkens garage.

Kommentarer