112

Stjålet cykel blev spottet af mand i toget til Ringsted

Foto: Rigspolitiet

Vaks togpassager opdagede en stjålet cykel i toget til Ringsted og kontaktede ejeren, der havde delt et opslag på facebook.

En 50-årig mand fra Randers kontaktede mandag kl. 20.08 politiet. Han forklarede at han havde købt en meget speciel cykel, som var blev stjålet fra ham, og han havde efterlyst den på facebook.

Den 50-årige man var blevet kontaktet af en mand, som sad i et tog på Sjælland, og som havde set Facebook-opslaget. Over for manden i toget stod en cykel magen til den, som den 50-årige manglede. Manden i toget havde sendt et billede af cyklen i toget til den 50-årige, som var sikker på, at det var den cykel, han havde fået stjålet.

Politiet rykkede ud og stod klar på togstationen i Ringsted, da toget ankom kl. 20.52. Her fik de fat i manden med cyklen, en 21-årig mand fra Randers, som blev sigtet for tyveri, og cyklen blev beslaglagt af politiet med henblik på udlevering til rette ejer. 

Kommentarer