Ringsted by

Spiritusbilist påkørte parkeret bil

På Roskildevej ud for Benløse kørte en personbil lørdag kl. 22.48 ind i en varebil, der holdt parkeret i siden af vejen.

Politiet kom til stedet, og traf en 40-årig mand, der havde påkørt den parkerede bil. Han var påvirket af spiritus, og hans bil havde tydelige skader efter uheldet, da højre side af bilen var skrabet og begge airbags var udløst. Ejeren af den parkerede bil, havde hørt et brag, og var kommet ud og havde set skaderne på hans firmabil. Den 40-årige havde overfor ejeren erkendt, at det var ham der havde påkørt varebilen. Den 40-årige blev anholdt og fik udtaget en blodprøve og kan nu forvente at høre mere fra politiet.

Kommentarer