Spændende fund fra Ringsteds oldtid
Vidste du, at Danmarks ældste tegninger af mennesker er fundet i Jystrup?
Torsdag den 18. januar klokken 19-21 fortæller arkæolog Kirsten Christensen på Ringsted Museum om de spændende fund, der er gjort i det område, vi i dag kender som Ringsted.
Går man går en tur igennem Nationalmuseets oldtidsudstilling, kan man finde flere spændende fund, som stammer fra Ringsted Kommune – flintøkser fra Hagelbjerggård, bronzesværd fra Valsømagle, cirkusbæger fra Nordrup – fund, som Ringsted kommunes borgere med rette kan være stolte af.
Kirsten Christensen kommer også ind på de nyere fund med fokus på indlevering af de mange interessante detektorfund fra jernalder, vikingetid og middelalder – tiden fra omkring år 400 til 1500-tallet.
Mange af disse fund er i dag på Nationalmuseet, men i Kirsten Christensens foredrag fås en enestående chance for at se billeder af genstandene samtidig med den fascinerende fortælling om fundene.
Foredraget afholdes i samarbejde med Ringsted Folkeuniversitet. Folkeuniversitetet er et godt sted at blive klogere på kulturhistorie. Historikere fra hele landet deler ud af deres viden.
Af hensyn til servering af kaffe/kage á 30 kr. er tilmelding nødvendig senest 2 dage før afholdelse
Kommentarer