Jystrup

Spændende foredrag om Ringsteds historie

Ringsted Museum & Arkiv er klar til at invitere indenfor til endnu en spændende sæson med beretninger fra Ringsted by og omegn.

Det bliver til 7 spændende arrangementer i vintersæsonen 2017/18. Foredragsrækken byder traditionen tro på møder med Ringstedere med en historie at fortælle.

Alle, der er interesseret i Ringsteds historie, er velkomne.

Første gang er torsdag den 5. oktober klokken 14-16. Arrangementerne afholdes på Ringsted Museum & Arkiv, Køgevej 41.

Årets første foredragsholder er Svend Aage Petersen. Han har i mange år skrevet og fortalt om Jystrup. Denne gang er turen kommet til forsamlingshuset, som blev bygget ved Brugsens udvidelse i 1887.

Forsamlingshuset lagde rum til de mange nye foreninger og aktiviteter, der opstod i den periode. Brugsen satte i 1908 også gang i et mølleri med tilhørende petroleumsmotor, så man ikke længere var så afhængig af vejret.

Svend Aage er kendt for at gå i dybden med sin efterforskning før hvert foredrag, han udvikler. Han er en guldgrube af viden om Jystrup – og han deler gerne.

Kommentarer