Søger kandidater til Årets Idrætspris
Trelleborg Fonden uddeler en idrætspris på 25.000 kroner til en idrætsforening i Ringsted Kommune.
Man kan indstille en forening, der har gjort sig særligt bemærket i løbet af året. Resultaterne behøves ikke nødvendigvis at være målt på oprykning eller medaljer, men kan også være positive ændringer i foreningens udvikling og arbejde.
Det kan for eksempel være et ekstraordinært resultat holdmæssigt eller individuelt, et godt foreningsresultat i form af oprykning, ekstraordinær medlemsfremgang, særlig gennemførelse af større udviklingsprojekter eller nye aktiviteter.
Alle borgere har mulighed for at indstille en forening til idrætsprisen.
Begrundelsen for indstillingen skal højest fylde en A4-side. Indstillingen skal forsynes med navn og adressen på den indstillede forening og navn, adresse, telefonnummer og e-mail på indstilleren. Det hele skal sendes til filialleder i Sydbank i Ringsted Christina Falk. Hun har e-mail adressen christina.falk@sydbank.dk eller afleveres hos Sydbank, Tinggade 8 i Ringsted – kuverten skal mærkes »Idrætspris«.
Indstilinger til prisen skal være Sydbank i hænde senest fredag den 23. februar klokken 12.
Udvælgelseskomiteen består af Flemming Beck Christensen fra Ringsted Kommunes Team Fritid og Frivillighed, Erik Schaumann fra Ringsted Idrætsunion, redaktør Jakob Fønss fra DAGBLADET Ringsted og Christina Falk fra Sydbank.
Kommentarer