Ringsted by

Skinnefræseren kommer til Ringsted

Et Fræsetoget der er 44 meter langt og vejer 155 ton med fræsespånerne, vil snart trille ud på skinner omkring Ringsted. Toget har to fræsehjul og et slibehjul i hver side. Togets kørehastighed er max 70 km/t. Når det fræser skinner, kører det op til 0,6 km/t. Det støjer kun en lille smule, når skinnefræseren arbejder.

Det er nu ved at være tid til det årlige besøg af skinnefræseren. Et 155 ton tungt specialtog, der med sine fire fræsehjul og to slibehjul fjerner revner, inden de vokser sig store.

Fræsehjulene kan fræse over en millimeter af togskinnen pr. passage, og normalt kræver det mellem 1-3 fræsninger, inden revnerne er forsvundet. De mange jernspåner bliver herefter opsamlet, så de kan genbruges. På en nat kan der blive fræset op til 3 ton jern på af skinnerne. Jernet bliver herefter kontrolleret, sorteret og bearbejdet, inden det bliver genanvend.

Ved hjælp af et særligt måltog, som arbejder med hvervelstrøm finder det de revner der er i skinnernes overflade og med ultralyd finder de indre revener i skinnerne. Det gør at skinnefræseren kun behøver at sæt hjulene ned hvor der er behov for det.

Ved at slibe, fræse og høvle skinnerne, sørger banedanmark for, at de kan holde længere. Det betyder færre hastighedsnedsættelser, færre skinnebrud og færre skader, der skal udbedres.
En godt vedligeholdt jernbane er med til at skabe mulighederne for flere punktlige tog, ligesom skinnerne holder længere og ikke så tit skal udskiftes.
En nats kørsel kan koste over 150.000, så er der god økonomi i at slibe, høvle og fræse skinnerne, fordi der ikke så ofte skal ud for at udbedre fejl. Der arbejdes om natten med de forskellige specialtog, så undgår man mest muligt at genere togtrafikken.

Fræsetoget arbejder om natten, og klargøres om dagen.

Skinnefræseren kommer forbi Ringsted – Sorø den 26 .til 27. april

Kommentarer