Af Michael Monberg, Alternativet

Nyheden om at fødevareminister Rasmus Prehn har besluttet en 12 årig udfasning af burægproduktionen, får en blandet modtagelse i Alternativet. Som dyrerettighedsordfører har jeg svært ved at glæde mig over, at endnu ni generationer eller op til 12 millioner høns, skal gennem et liv bag tremmer, hvor ti høns kan dele én kvadratmeter.

Det er inkonsistent på den ene side at erkende, at burhønsene udsættes for dyremishandling og at produktionen skal udfases og samtidig acceptere at holde hønsene i bure, fordi seks producenter skal have lang udfasningstid. Det er glædeligt at ministeren har lyttet til de stemmer der længe har kæmpet for bedre forhold for dyrene, men det er altså ikke godt nok, at vi de næste 12 år skal acceptere at dyrene fortsat sidder i burene. Slet ikke nu hvor vi jo med et flertal i folketinget erkender, at forholdene er så ringe, at produktionen slet ikke burde finde sted.

Danskerne har i årevis fravalgt buræg i indkøbskurven. Allerede for ti år siden foreslog Dyrenes Beskyttelse at buræg skulle fjernes fra supermarkedets hylder, og også dengang bakkede et flertal af danskerne op om ideen. Men den politiske vilje til at gennemføre de meget tiltrængte forandringer har simpelthen ikke været til stede.
En af grundene til at produktionen har kunnet overleve trods forbrugermodstand er, at forbrugerne rent faktisk ikke kan gennemskue, hvornår de støtter burægproduktionen; vi har den dag i dag ikke en mærkningsordning på de produkter der indeholder buræg. De er derfor at finde i en bred vifte af færdigvarer såsom kager, mayonnaise og pasta.
Derudover så køber stat og kommuner buræg i stor stil til de offentlige kantiner.

Alternativet foreslår, at vi øjeblikkeligt stopper disse offentlige indkøb, da det slet ikke giver mening at kalde produktionen for utidssvarende og samtidigt støtte efterspørgslen. Derudover så foreslår vi, at der indføres en mærkningsordning der gør, at forbrugerne i det mindste fremover kan tage et oplyst valg, uanset hvor lang en udfasningstid vi politisk kan blive enige om.

Brancheorganisationen Danske Æg beregnede sidste år, at en øjeblikkelig nedlukning af burægindustrien ville koste omkring 120 milioner. Hvis vi kan finde 18 milliarder til minkavlerne, så mener vi i Alternativet, at vi må regne på at finde 120 millioner til burhønsene. Enhedslisten har foreslået, at se på om pengene kan findes i landbrugsstøttemidlerne, og det er jo en oplagt mulighed.

Vi skylder både dyrene og landmændene at komme hurtigere i mål med udfasningen, så dyrene kan komme ud af deres lidelser og landmændene kan komme videre i deres arbejde.
Det giver rigtig god mening at gøre, for vi har brug for alle landmændene i den grønne omstilling. Så lad os ikke holde på dem i en produktion der ingen fremtid har.