Ringsted by

Nu skal danskerne se, hvor deres take-away-kylling kommer fra

Selvom knap halvdelen af danskerne siger, at dyrevelfærd er vigtigt for dem, når det gælder fødevarer, tænker de færreste danskere over, hvor kyllingen i takeaway- og færdigretter kommer fra. Det siger 68 procent i en ny undersøgelse om danskernes holdning til fødevarer. The Happy Chicken Project er et nyt initiativ, der skal bidrage til at skabe mere gennemsigtighed for forbrugerne, når de køber kylling på farten.

Club sandwich, Cæsarsalat, kyllingesticks, kyllinge-wraps. Kylling har i mange år været en populær spise for sultne danskere på farten. Men en ny undersøgelse viser, at de ellers så kvalitetsbevidste danskere, glemmer den kritiske sans, når de spiser uden for hjemmets fire vægge. En ny befolkningsundersøgelse fra fjerkræsproducenten Scandi Standard kortlægger paradokset:

Der mangler gennemsigtighed, når knap 70 procent af danskerne ikke tænker over, hvor kyllingen i take-away og færdigretter kommer fra. Det er paradoksalt i en tid, hvor dyrevelfærd og fødevarekvalitet ligger øverst i bevidstheden for mange danskere og spiller en særdeles dominerede rolle i den offentlige debat, siger talsmand for Happy Chicken-initiativet, Anne Gitte Elbronn og fortsætter:

Happy Chicken Project gør op med den manglende gennemsigtighed, som vi mener præger markedet for kylling on-the-go. Det bør handle om dyrevelfærd og at god smag og god samvittighed hænger sammen. Med initiativet vil vi styrke kvalitetsbevidstheden hos danskerne.

Svært at gennemskue for forbrugerne

Ifølge beregninger fra Landbrug & Fødevarer, er en stor del af den kylling vi spiser on-the-go importeret fra udlandet og transporteret over lange afstande. Problemet er, at det ofte er svært for de danske forbrugere at gennemskue, fordi det ikke fremgår tydeligt, når de fx køber en sandwich på en tankstation. Happy Chicken er et tydeligt kvalitetsstempel og forbrugernes garanti for at kyllingen er en nordisk, antibiotikafri velfærdskylling.

Vi har på nuværende tidspunkt indgået aftaler med bl.a Q8 samt andre større foodservice kunder. Det betyder, at i en del af deres convenience-produkter som fx sandwiches, salater og wraps indgår Happy Chicken-kylling. Initiativet er således landsdækkende i hele Danmark og giver en stor del af danskerne mulighed for at tage aktivt stilling, når de køber mad på farten, siger Anne Gitte Elbronn.

Fra den 1. oktober kan danskerne møde Happy Chicken-produkter i handlen over hele landet. De har alle tydelig Happy Chicken-mærkning og er dermed garanti for, at det indeholder dansk velfærdskylling.

Om The Happy Chicken Project

The Happy Chicken Project skaber bedre forhold for millioner af kyllinger. Sammen med en række engagerede danske landmænd opdrætter og produceres kyllinger, hvor dyrevelfærd prioriteres højt. Det er kernen i the Happy Chicken Project. Bag Happy Chicken står Scandi Standard, der er Nordens største producent af kyllinger.

Under Scandi Standard hører en række brands i Norden og Irland, herunder Kronfågel, Danpo, Den Stolte Hane, Naapurin Maalaiskana og Manor Farm.

Læs mere på www.thehappychickenproject.com

Udvalgte data for befolkningsundersøgelsen

68 pct. af danskerne tænker ikke over, hvor kyllingen i take-away og færdigretter kommer fra

De 18-35-årige tænker mindst over, hvor kyllingen kommer fra. 72 pct. svarer, at de aldrig har tænkt over det, mens det kun gælder for 64 pct. af de 36-55-årige og 69 pct. af dem over 56 år.

47 pct. af danskerne siger, at dyrevelfærd i høj eller meget høj grad er vigtig for dem, når det kommer til fødevarer

Kun 19 pct. af danskerne tror, at kyllingen i deres take-away og færdigretter er dansk, og kun 5 pct. tror, kyllingen bliver produceret med en høj grad af dyrevelfærd

Om befolkningsundersøgelsen

The Happy Chicken Project har gennemført en befolkningsundersøgelse af danskernes holdninger til kylling og fastfood. Analysen baserer sig på 1.029 webinterviews af 18-70-årige danskere indsamlet via Userneeds panel i perioden 12.-16. juli 2019. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.

Kommentarer