Ringsted by

Sjællandske kunder var vilde med Børnekaffe – nu ruller kampagnen på ny

Børns Vilkår og Circle K gentager succesen: Fra den 7. januar kan sjællænderne igen købe børnekaffe på den lokale Circle K og derigennem støtte BørneTelefonen.

Sidste år samlede Circle K og alle de kunder, som købte børnekaffe, 1 million kroner ind, som betød, at BørneTelefonen kunne udvide sin åbningstid i formiddagstimerne.

Nu ruller kampagnen på ny for at sikre, at børn også kan komme igennem til en lyttende rådgiver i de tidlige morgentimer. Behovet er stort: I 2019 var der over 5000 henvendelser mellem klokken 7 og 9 om morgenen, hvor BørneTelefonen altså pt er lukket.

Sidste år var Circle K i Karlslunde den butik i Region Sjælland, der med 3.467 kopper slog rekord i salget af BørneKaffe blandt Circle Ks sjællandske butikker.

Det betyder rigtig meget for os, at så mange i Karlslunde og på resten af Sjælland valgte at støtte BørneTelefonen ved at købe deres morgenkaffe i Circle K. Vi håber på lige så stor opbakning denne gang, så vi kan hjælpe de mange børn, som ringer forgæves i morgentimerne, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

En undersøgelse på BørneTelefonen viser, at børns problematikker om morgenen spænder bredt og omhandler alt fra problemer i skolen til travlhed og dårligt humør i familien, træthed, mobning på sociale medier og psykiske problemer.

Børnekaffekampagnen er et samarbejde mellem Børns Vilkår og Circle K. Når man køber en kop Børnekaffe, donerer man 2,5 kroner til BørneTelefonen. Dét beløb fordobler Circle K, så der indsamles 5 kroner per solgt kop.

Fakta

Top 5 over salg af Børnekaffe i Region Sjælland:

1)      Circle K Motorvejscenter Karlslunde (3467 solgte kopper)

2)      Circle K Tappernøje Øst (3115 solgte kopper)

3)      Circle K Tuelsø (2528 solgte kopper)

4)      Circle K Tappernøje Vest (2412 solgte kopper)

5)      Circle K Slagelse Trafikcenter (1726 solgte kopper)

Kommentarer