Sirenerne lyder på Store Hyledag
Første onsdag i maj er traditionelt Store Hyledag. Her testes sirenevarslingssystemet med lyd over hele landet og også i Ringsted Kommune. Det er en test, som foretages af Politiet og Beredskabsstyrelsen én gang om året, og det sker præcist kl. 12 middag onsdag den 3. maj.
Der er altså ingen grund til bekymring, når sirenerne i morgen går i gang. Man skal bare forholde sig roligt,
Har du downloadet appen Mobilvarsling vil du opleve, at din smartphone hyler med, når sirenerne testes.
I det forløbne år har sirenerne ikke været i brug indenfor Midt- og Sydsjællands Brand & Rednings område, der dækker Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner.
Kommentarer