Ringsted by

Sigtet efter uheld for kørsel i frakendelsestiden

Søndag kl. 15.26 rykkede politiet ud til Nordrupvej ved Nordruplundvej, hvor en bil var kørt af vejen. Anmelderen var kommet forbi umiddelbart efter og havde talt med føreren, der var sluppet uskadt fra uheldet.

Politiet kunne dog konstatere, at føreren – en 68-årig mand fra Haslev – ikke måtte køre bilen, fordi han i forvejen var frakendt kørekortet efter en tidligere sag om spirituskørsel.

Den 68-årige blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Kommentarer