Sej Ringstedpige til VM og EM i taekwondo
Den 13-årige Jade Theresa Castillo fra Ringsted er netop af Dansk Taekwondo Forbund blevet udtaget til VM og EM i taekwondo.
Jade, der går i 7. klasse på Campusskolen i Ringsted, træner i Albertslund Taekwondoklub. Hun vandt i fjor det nordiske mesterskab i Kadetklassen. Hun har desuden vundet det danske mesterskab fire år i træk i perioden 2013-17.
Den unge taekwondokæmper skal repræsentere Danmark ved VM i Sharm El Sheik i Egypten i august og EM i Ungarn i efteråret. Hun stiller op i Kadetklassen i kategorien for kæmpere under 41 kilo.
Kommentarer