ScanMek Øst i Ringsted bliver fast tradition
Fredag den 13. oktober afholder Scanmek den første udgave af ‘ScanMek’ Øst i Ringsted. Og salgschef for Scantruck i Østdanmark, Jørn Rauff Larsen, lover på forhånd, at det bliver en fast tilbagevendende tradition.
– Vi er naturligvis udmærket klar over, at vi næppe når samme imponerende besøgstal, som når der holdes ScanMek i vores hovedafdeling i Skive hvert år i slutningen af januar. Men den næste ScanMek i Skive bliver altså også nummer 10 i rækken. Der er bygget langt, men sikkert op til en tilbagevendende succes med rigtig mange gæster og stort salg af maskiner. Vi agter at gøre det samme i Ringsted, siger salgschefen.
Konceptet for ScanMek Øst bliver da også det samme som for moderbegivenheden i vest. En dag, hvor Scantruck ruller de nyeste og mest spændende maskiner frem til præsentation.
Kommentarer