Samdation spiller i Kulturhuset
For 50 år siden havde det nydannede orkester Samdation sit første spillejob. I dag er orkestret gendannet og giver koncert i Ringsted Kulturhus den 27. januar
Omtrent samtidigt i midt-tresserne opstod der to pigtrådsorkestre i Ringsted. Det ene, The Monsters, spillede en del instrumentalmusik, inspireret af blandt andet The Shadows. Og det andet, The Scouts, lod sig tidligt inspirere af The Beach Boys.
Begge orkestre spillede en del jobs i det midtsjællandske klubmiljø, som dengang var det primære sted for den moderne musik.
Det var imidlertid svært at holde sammen på tropperne på grund af lærepladser, kærester og soldatertjeneste, og i slutningen af 1967 gik begge orkestre derfor i opløsning.
Fire af de to gruppers medlemmer havde dog så meget musik i årene, at de blev enige om at danne et helt nyt soulinspireret orkester med navnet Samdation
Kommentarer