Rumænere anholdt efter mistanke om metaltyveri
Fredag morgen kl. 08.44 slog en forretningsindehaver på Vibevej i Ringsted alarm til politiet, fordi han nu for tredje gang inden for den seneste uge mistænkte nogle udlændinge i en mørkeblå varebil med udenlandske nummerplader for 2 gange tyveri af metal samt det seneste forsøg på herpå umiddelbart før anmeldelsen.
Anmelderen kørte efter den mørkeblå varebil, men tabte den af syne, medens han talte med politiet.
Politiet fik dog kontakt med varebilen på Ringstedvej i Slimminge, hvor politiet kunne anholde to mænd på 32 og 40 år fra Rumænien som mistænkte i sagen.
De to anholdte blev sigtet for tyverier d. 3/3-18 og 8/3-18 samt forsøget herpå fredag, hvorefter de lørdag blev fremstillet i retten i et grundlovsforhør. En dommer valgte at varetægtsfængsle dem frem til den 22. marts.
Kommentarer