Ortved

Roskildevej spærret flere timer efter alvorligt færdselsuheld ved Ortved

Foto: Rigspolitiet

Tirsdag kl.16.33 skete et sammenstød på Roskildevej i Ortved, da en bilist, en 32-årig mand fra Ringsted kørte mod syd, da han af uvisse årsager kom over i den modsatte banehalvdel, hvor han stødte sammen med en modkørende bilist, en 68-årig kvinde fra Bjæverskov. Færdselsafdelingen var på kontrol i Ringsted, så der var hurtigt patruljer fremme.

Der var mistanke om, at den 32-årige havde svære skader, og han blev fløjet med helikopter til behandling, mens den 68-årige blev kørt med ambulance til sygehuset.

Den 32-årige blev dog senere udskrevet fra sygehuset med lettere tilskadekomst, mens den 68-årige fik konstateret alvorlige brud.

Hele Roskildevej blev spærret, mens en bilinspektør undersøgte uheldsstedet. Der blev rutinemæssigt udtaget blodprøver af begge parter, som skal afklare, om de var påvirkede under kørslen. Omkring kl. 18.41 blev vejen genåbnet, da undersøgelserne var afsluttet.

Kommentarer