Ringsted by

Ringsteds nye byråd konstitueret med bred aftale

Ringsteds borgmester hedder stadig Henrik Hvidesten. Kort før midnat lykkedes det byens venstreborgmester at samle fem partier i en ny konstitueringsaftale. Som noget nyt i Ringsted får borgmesteren også officiel støtte af det Radikale Venstre.

Med opbakning fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og nu også det Radikale Venstre er der tale om en bred aftale med opbakning fra 16 af byrådets 21 medlemmer.

– Vi har gjort en bred konstituering bredere. Vi har udvidet det hidtidige samarbejde og vii er dermed 16 ud af 21 medlemmer af byrådet, der står sammen om en rigtig bred konstituering, sagde Venstres Henrik Hvidesten, da han kunne præsentere konstitueringen.

Både Venstre og Dansk Folkeparti mistede et mandat ved valget.

Enhedslisten og især Det Konservative Folkeparti var valgets vindere med henholdsvis en fremgang på henholdsvis et og to mandater, men kan dog ikke udmønte successen i yderligere indflydelse.

 

Kommentarer