Ringsted by

Ringsted Tennisklub holder standerhejsning

I dag søndag den 29. april klokken 11 begynder den nye tennissæson med standerhejsning på Ringsted Tennisklubs anlæg på Tværallé.

Klubbens bestyrelse vil her byde velkommen til både nuværende og nye medlemmer.

Der bydes på en kop kaffe med kage og sodavand til børnene. Der vil efterfølgende være mulighed for at deltage i en hyggelig »slå-ind-turnering«, hvor alle kan deltage.

Ringsted Tennisklub har en lang række tilbud, som henvender sig til spillere på alle niveauer, fra nybegyndere til de erfarne turneringsspillere.

Klubben har ligeledes tilbud til alle alderstrin.

Ringsted Tennisklub har familiemedlemsskaber, så hele familien kan komme i gang med at spille tennis.

Søndag formiddage fra klokken 10-12 er der instruktion for voksne begyndere.

 

Kommentarer