Ringsted Svømmeland er utæt
Der siver vand fra flere sted i Ringsted Svømmeland. Det fremgår af en mailkorrespondance fra Ringsted Kommune, som Dagbladet har fået aktindsigt i.
I Ringsted Svømmeland er der opstået utætheder i tre omklædnings- og bruseafsnit, og det betyder, at der siver vand ned i kælderen.
– Det står jo ikke ned i stråler, men der foregår en gennemsivning, og det er vi ved at undersøge, hvordan vi får løst, fortæller Kim Olander Hansen, der er leder af Ringsted Svømmeland, til avisen.
En egentlig renovering af Ringsted Svømmeland er endnu ikke igangsat, men Randi Hjort, der er projektleder ved Ringsted Kommune, fortæller, at arbejdet vil foregå i tre etaper, og at der til at starte med er budgetteret 1,6 millioner til udbedring af svømmehallen. Ringsted Svømmeland blev indviet i august 2007.
Kommentarer