Ringsted Middelalderfestival
Ringsted Museum og Arkiv er klar med dette års eventyrlige middelalderfestival.
Festivalens frivillige trækker læsset, men får til gengæld en oplevelse ud over det sædvanlige. I år er temaet “Enkedronningens tid”.
Ringsted Middelalderfestival er kendt for at tage udgangspunkt i et historisk persongalleri fra kongeslægten Valdemarerne, der herskede over Danmark i højmiddelalderen.
I år bliver det historien om den stærke enkedronning Agnes, der sætter sig benhårdt på magten for at holde tronen til hendes lille søn, Erik Menved bliver myndig.
Dramaet starter i 1286. Agnes’ ægtemand, kong Erik Klipping bliver myrdet i Finderup Lade. Hvem udførte mon det mord? Og hvad var motivet?
Under festivalen genopfører skuespillerne den retssag, der ender med, at marsk Stig og 8 andre stormænd bliver dømt og landsforvist for mordet. Men var det de virkelige mordere?
Under alle omstændigheder danner Agnes en formynderregering og forsøger på flere måder at cementere sønnens ret til kronen. Blandt andet konstruerer hun det store kalkmaleri i korshvælvingen i Sct. Bendts Kirke som et stykke politisk kunst – Abels slægt er mordere, Eriks slægt er de gode. Og hun forsøger at få Erik Plovpenning helgenkåret. I enkedronningens tid bliver Erik Plovpennings grav bygget lige under det meget tydeligt talende kalkmaleri.
Festivallen foregår 17 – 19 august. Tirsdag, onsdag, torsdag samt søndag kl. 11-16.
Se mere her
Kommentarer