Ringsted by

Ringsted Kommune har ikke styr på normeringstal

Ringsted Kommune er blandt 58 danske kommuner, der ikke rettidigt har kunnet levere brugbare tal på normeringsområdet i kommunens daginstitutioner. Tallene skulle have været indleveret til Danmarks Statistik.

Siden 2012 har myndighederne arbejdet på at samle brugbare data fra landets 98 kommuner for at få et overblik over, hvordan normeringen i daginstitutionerne ser ud på landsplan.

Da opgørelsen blev præsenteret sidste år, var den så fuld af fejl, at den reelt ikke kunne bruges til noget.Danmarks Statistik fik derfor til opgave at indsamle og validere tallene. I den forbindelse er det kun lykkedes statistikbureauet at få 40 kommuner til at validere deres tal. En af de kommuner, der altså ikke har indleveret de krævede oplysninger, er Ringsted Kommune.

Kommentarer