Kultur

Ringsted Jazzklub afslutter vintersæsonen med svensk jazz

Fredag den 25. marts kl. 20.00 til 23.00 får Ringsted Jazzklub besøg af Max Lagers New Orleans Stompers fra Sverige.

Bandet blev dannet i 1979 og deres første optræden var som et “plukkeband”, til en koncert i Göteborg. Resultatet var så vellykket, at Max Lagers fortsatte med at leve og udvikle sig.

Max Lagers N.O. Stompers er i dag et af Sveriges førende traditionelle jazzbands.

Navnet Max Lager kræver en forklaring

Der er intet orkestermedlem ved navn Max Lager, men orkestrets pianist Ulf har i 70’erne skrevet en roman, som han til sin store overraskelse fik udgivet.

Romanens hovedpersonen, en “pensioneret” jazzpianist, hedder Max Lager. Denne fiktive karakter gav navn til orkestret.

Max Lagers har base i Gøteborg, og turnerer jævnligt i Sverige og de nordiske nabolande. I dag er Max Lagers et internationalt etableret orkester og bandet har lavet flere turneer i bl.a. Storbritannien, Tyskland og Holland og optrådte med etablerede jazzkunstnere som Sammy Rimington, Orange Kellin, Lars Edegran, Wendell Brunious, Adrian Cox og Anna-My Ekström Zetterberg.

Ringsted Jazzklubs arrangementer foregår i Ringsted Kulturhus, Søgade 3. 

Før musikken er der spisning kl. 19.00.

Billetter købes hos Skjold Burne Vinhandel, Nørregade 45, indtil onsdag før arrangementet.

Billetter til musikken koster 125 kr. for gæster, og 75 kr. for medlemmer.

Madbillet koster 125 kr.

Medlemskab af Ringsted Jazzklub koster 150 kr. for et år.

Billetter til musikken kan også købes ved indgangen.

Kommentarer