Ringsted by

Ringsted IF bløder op i forhold til fyret træner

Ringsted IF bløder nu op i spørgsmålet om skæbnen for førsteholdets træner, Flemming Larsen, der forleden blev fyret et halvt år før kontraktudløb. På klubbens hjemmeside fortryder fodboldafdelingens formand Lars Heine Pedersen forløbet med denne ordlyd:

– Formand Lars Heine beklager måden og tidspunktet på, da man valgte at offentliggøre ophørelse af samarbejdet med Flemming Larsen.

Normalt vil man vente med at offentliggøre det, til efter sidste kamp er spillet i sæsonen, men vi valgte at gøre det nu for at give Flemming muligheden for at skrive kontrakt med en ny klub, inden det evt. var for sent.

Lars Heine beklager også alt det, som der sagt og fortalt, hvor det ene ord tog det andet, og som gjorde, at det hele blev en uskøn affære.

Uanset hvad der er sagt og skrevet på diverse medier, er grunden, at vi ønsker frisk blod fra sæsonstart 2017/2018, og da de træneremner vi har talt med, ønsker at starte ved sæsonstart, er det naturligt at stoppe nu – 6 måneder før Flemmings kontakt udløber.

Efter at have talt med Flemming har Flemming oplyst mig, at han fortsat ønsker en rolle i klubben, som jeg ser meget positivt på, og jeg vil inden for de næste 2 uger tage et møde med Flemming for at se på mulighederne.

Lars Heine, Formand.

Med denne udmelding om at beholde Flemming Larsen i klubben – omend i en anden rolle – er der tale om en kovending i forhold til beskeden om, at det ikke ville være godt for de nye trænere, at den hidtidige stadig gik rundt i klubben. Tilsyneladende vil Flemming Larsen nu også fremover være tilknyttet Ringsted IF

Ringsted IF har i øvrigt netop ansat Kim Wikborg som talentchef. Den nye chef har tidligere fungeret i Allerød, og rent faktisk var det Flemming Larsen, som direkte stod bag Kim Wikborgs entre i RIF:

Apropos roller, så har RIF netop ansat Kim Wikborg som talentchef. Han kommer med erfaring fra Allerød, men bor nu Ringsted.

 

Kommentarer