Ringsted by

Ringsted har næstlaveste ledighed

Ny analyse – af tal fra Danmarks Statistik – viser, at Ringsted Kommune havde den næstlaveste andel af ledige på Vest- og Sydsjælland, i 2018.

Ringsted-borgmester: – Vi har nogle rigtig dygtige medarbejdere.

Borgmester Henrik Hvidesten (V) glæder sig over den lave andel af dagpengemodtagere på kun 3,58 procent i Ringsted Kommune og forklarer:

 

– Vi har nogle rigtig dygtige medarbejdere, som med en engageret indsats skaber de gode resultater og generelt er jeg naturligvis meget tilfreds med den lave ledighed i kommunen, som både gavner kommunens borgere og kommunen som helhed.

 

I Ringsted Kommune har især samarbejdet med de lokale virksomheder vist sig at give gode resultater, Henrik Hvidesten uddyber:

 

– Vi har et meget stort fokus på et relationsskabende samtaleforløb med tidlige og hyppige samtaler med de ledige samt en bred opsøgende og relationsskabende virksomhedsservice. I kontakten med de ledige, forsøger vi at have en bred og meget virksomhedsrettet tilgang til jobsøgning og aktivering, for hurtigst muligt at sikre, at den ledige målretter sine aktiviteter mod at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

 

De gode resultater får dog ikke Ringsted Kommune til at hvile på lauerbærne. Ifølge Henrik Hvidesten, arbejdes der på at fortsætte den gode tendens i kommunen:

– Et tæt samarbejde med a-kasser og virksomheder for så vidt muligt at målrette formidling og aktivering til at matche virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Andel af fuldtidsledige for hver kommune på Vest- og Sydsjælland:

 

1. Holbæk: 3,38%

2. Ringsted: 3,58%

3. Sorø: 3,68%

4. Stevns: 3,76%

5. Faxe: 3,92%

6. Kalundborg: 3,98%

7. Næstved: 4,30%

8. Slagelse: 4,32%

9. Odsherred: 4,56%

10. Guldborgsund: 4,57%

11. Vordingborg: 4,73%

12. Lolland: 5,17%

Analysen er foretaget af den uafhængige guide skift-a-kasse.dk, som har til formål at oplyse danskerne om a-kasser, fagforeninger og arbejdsmarked.

 

Kommentarer