Ringsted by

Ringsted har Danmarks mest langsomme byggesagsbehandlere

I Ringsted Kommune sidder Danmarks langsomste byggesagsbehandlere. En helt ny statistik fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen viser nemlig, at Ringsted Kommunes gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid ligger på 151 dage, hvilket giver kommunen en placering som nr. sjok i hele Danmark. Landsgennemsnittet er på 65 dage.

Der er oven i købet et pænt spring til den næstdårligste kommune på listen, Tårnby, der har en sagsbehandlingstid på 119 dage.

I den netop offentliggjorte statistik kan man se den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i antal kalenderdage inden for forskellige typer af byggesager opgjort i perioden 1. marts 2016 til 1. marts 2017.

Mellem kommunerne er der meget stor forskel på, hvor lang tid man skal vente, fra byggeansøgningen bliver indleveret, til den er færdigbehandlet. Der er således 146 kalenderdages forskel fra den hurtigste kommune, som er Assens Kommune. Her klarer man i gennemsnit en byggesag på bare 5 dage, mens man i Ringsted altså skal bruge 30 gange længere tid til opgaven.

Kommentarer