Ringsted by

Ringsted Festival – festlig, fornøjelig og folkelig musikarrangement

Politiets opgaver ved årets festival har været begrænsede, idet hovedindtrykket er, at de mange gæster har hygget sig og været feststemte sig i de grønne, men knastørre omgivelser.

Politiet havde især i den første del stort set ingen nævneværdige opgaver ud over nogle festivalgæster, der havde sneget sig ind på området uden at betale for en billet.

Lørdag aften optrådte en DJ i et telt, som var stuvende fuldt af gæster. Under DJens koncert opstod der blandt publikum en slags kædedans, som især for sikkerhedsvagterne, men også for politiet skabte lidt problemer, når de forskellige ”dansekæder” stødte sammen.

På grund af det fyldte telt opstod der derfor mindre slagsmål mv., som politiet sammen med sikkerhedsvagterne måtte gribe ind over for. 20-25 af mest uro-skabende personer blev bortvist fra både teltet og festpladsen. Uroen lørdag aften til denne konkrete koncert resulterede også i et par sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Både politiet, festarrangør og især brandberedskabet har haft særlig fokus på, om der i de knastørre omgivelser skulle opstå brand, men det skete heldigvis ikke – ej heller på campingområdet

Kommentarer