Kultur

Ringsted Festival ændrer program efter salget er startet

Ringsted Festival er blevet tvunget til at foretage en rokade i programmet for festivalen d. 3. – 5. august. Det drejer sig om, at de bands Nik & Jay og Queen Machine bytter plads, således at Nik & Jay nu optræder lørdag kl. 20.00 og Queen Machine optræder fredag kl. 20.00.

Festivalen beklager meget denne ændring, specielt i forhold til de gæster der har købt endagsbillet til fredag eller lørdag.

Uge 31 er en meget travl festivaluge, hvor blandt andet Smukfest og Ringsted Festival afvikles i de samme dage. Der er opstået logistiske udfordringer, og Ringsted Festival har valgt at hjælpe vores storebror Smukfest, således at Nik & Jay og Queen Machine vil være i stand til at spille på begge festivaler.

Ringsted Festival tilbyder ombytning af endagsbilletter, hvis man oprindeligt har købt billet for at høre Nik & Jay fredag eller Queen Machine lørdag.

Vil man i kontakt med festivalkontoret kan man skrive til kontor@ringstedfestival.dk eller ringe på telefon 61 10 51 36 for personlig betjening.

Kommentarer