Ringsted-cykelrytter stopper karrieren
Nicklas Bøje Pedersen fra Ringsted har nu valgt at stoppe karrieren som cykelrytter. Bøje har i de to seneste sæsoner kørt under semiprofessionelle forhold hos de succesfulde danske hold Team Giant Castelli.
Men efter at holdet måtte dreje nøglen om i efteråret 2017, skulle de 14 ryttere på holdet i al hastværk til at finde sig et hold for 2018-sæsonen. Dette er imidlertid ikke lykkedes for Nicklas Bøje Pedersen, så nu har den unge rytter valgt at sætte cyklen i stald. Det fortæller DAGBLADET.
Det er – trods flere dages forsøg – ikke lykkedes avisen at få fat i Bøje til en kommentar til situationen, men i en kortfattet SMS skriver han således til DAGBLADET:
– Jeg er kommet frem til, efter mange overvejelser, at jeg stopper med cyklingen på eliteniveau.
Nicklas Bøje Pedersen fik i 2017 sin debut i PostNord Danmark Rundt, hvor han som hårdtarbejdende hjælperytter havde sin andel i, at holdets kaptajn, Casper Pedersen, kunne slutte på 3. pladsen i løbet.
Kommentarer