Ringsted bymidte delvist afspærret på lørdag
Ringsted bymidte vil lørdag den 17. juni være midlertidigt afspærret, ligesom flere busruter er omlagt. Også taxiholdepladserne flyttes. Det skyldes to arrangementer i midtbyen.
Lørdag fra kl. 8-15 vil mere end 140 classic cars være parkeret i midtbyen. Derfor afspærres en del af Sct. Knudsgade fra rundkørslen på Torvet indtil krydset v/Bøllingsvej. Gennemkørsel vil heller ikke være tilladt.
Nørregade fra Parkstræde til krydset ved Bøllingsvej og Dr. Margrethes Vej afspærres. Det vil stadig være muligt at komme fra Torvet til Parkstræde.
Parkeringsarealet på Torvet vil være afspærret, og taxipladserne på Torvet nedlægges midlertidigt. De flyttes i stedet til Sct. Bendtsgade ud for nr. 6 på modsatte side af Rådhuset.
I forbindelse af Fugleskydningsselskabet for Ringsted og Omegns 175 års jubilæum vil Slagelsegarden marchere gennem byen til skydebanen i Korsevænget. I den forbindelse afspærres Tinggade og en del af Sct. Hansgade lørdag den 17. juni fra kl. 10-11.
Kommentarer