Ringsted by

Ringsted Børnefestival med kæmpeprogram for alle

Ringsted Børnefestival afvikles den 10. juni med et omfattende program for børn og deres forældre. Mere end 75 forskellige aktiviteter og arrangementer tilbydes for at skabe en festlig dag for alle fremmødte.

Festivalen afvikles i og omkring Ringsted Sport Center, og publikum kan bl.a. glæde sig til koncerter, opvisninger samt en række anden god underholdning og aktiviteter.

Bl.a. optræder de særdeles populære Adam og Noah, som i en række programmer på TV har taget fusen på danskerne med deres humoristiske tilgang til livet i Danmark.

På programmet står også Sigurd Barrett, der optræder med sin version af Danmarkshistorien samt Kalle fra Ramasjang, der møder op med Anna Spejlæg. Sebastian Klein præsenterer “Styr på Dyr” og på scenen kommer også “Det Bedste fra MGP”.

En række af Ringsteds foreninger deltager ligeledes i løjerne. Bl.a. giver Ringsted Dansecenter opvisning, og man kan prøve hjulgymnastik med gymnaster fra Ringsted IF Gymnastik.

 

Kommentarer