Renovering af Roskildevej i Benløse forsinkes et år
Roskildevej i Benløse ved Ringsted vil først stå færdig i 2021 og vil således blive et år forsinket i forhold til de oprindelige planer. Det ligger fast efter Ringsted Byråds seneste møde, hvor man diskuterede projektet.
Samtidig frigav byrådet dog en anlægsbevilling på 700.000 kr, der skal anvendes til projektering af arbejdet samt til information til borgerne om det omfattede projekt, der ud over selve vejarbejdet også omfatter renovering af kloaken på den pågældende strækning samt den nødvendige klimatilpasning.
Samlet set forventer byrådet at stille seks millioner kroner til rådighed til projekterings- og anlægsfasen.
Kommentarer