RenoNorden-direktør afviser konkursrygter
Direktøren for RenoNorden, Jan Kreiberg Larsen, afviser nu, at selskabet, der bl.a. står for renovation i Ringsted Kommune, skulle være truet af konkurs, selv om selskabet har nedjusteret forventningerne til årets regnskab og aktien onsdag faldt fra en kurs på over 200 norske kroner i 2015 til under fire norske kroner.
Til TV Øst medgiver direktøren, at selskabet ikke har kunnet overholde sine lånekrav ved udgangen af juni. Men ifølge ham betyder det blot, at man er i en genforhandlingssituation i forhold til banen, hvilket man tidligere har prøvet at være.
Han henviser til, at selskabet, som det også fremgår af regnskabet – har knap en halv milliard norske kroner stående på bankkontoen ultimo marts. Og at man har en positiv egenkapital.
Jan Kreiberg Larsen beroliger selskabets kunder og altså også renovationskunderne i Ringsted Kommune med, at de kan være rolige de næste mange år fremover.
Kommentarer