Redderne i Ringsted strejker
Reddere over hele landet har nedlagt arbejdet fredag morgen, herunder redderne i Ringsted, som ønsker en genforhandling af overenskomsten og kræver fuldt betalte pauser, pauseintervaller på to timer og mindre brug af underleverandører.
Reddere over hele landet, herunder redderne i Ringsted, har nedlagt arbejdet fredag morgen.
Falckredderne har nedlagt arbejdet i protest mod de nye overenskomster, som 87 procent af dem stemte nej til. Men fordi LO’s 11 medlemsforbund samlet set stemte ja, så skal redderne følge den nye overenskomst de næste tre år.
Ambulancerne landet over holder derfor stille, og der køres kun ud til akutte situationer.
Redderne i Ringsted ønsker en genforhandling af overenskomsten og kræver fuldt betalte pauser, pauseintervaller på to timer og mindre brug af underleverandører.
Kommentarer