Ringsted by

Ramte 11-årig dreng

Tirsdag kl. 09.20 rykkede politiet ud til et færdselsuheld på Korsevænget i Ringsted, hvor en bilist havde påkørt et barn, der løb tværs over vejen.

Det viste sig, at en 63-årig mand fra Ringsted kørte ad Korsevænget mod vest i en personbil, da to drenge omtrent ud for Ungdomsskolen løb i sydlig retning fra en sti og ud på vejen. Den 63-årige, der kørte med lav hastighed, undveg ind på fortovet, men kunne ikke undgå at ramme en 11-årig dreng fra Ringsted med bilens front. Drengen fik hudafskrabninger på benet og hænder som følge af påkørslen, medens den anden dreng på 12 år også fra Ringsted ikke blev ramt.

Politiet har optaget rapport om uheldet for at få klarlagt, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.

Kommentarer