Ringsted by

Rammerne bliver sprængt af succes

Det gode sundhedspersonale i Region Sjælland ønsker at tilbyde det bedste af det bedste for patienterne. Derfor behandler de flere, og flere komplicerede sygdomsforløb end for få år tilbage. Ny og bedre medicin af høj kvalitet benyttes konsekvent med bedre behandling til følge.

Skrevet af John Wennerwald Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Sundhedspersonalet i Region Sjælland har effektiviseret og optimeret arbejdsgange for at skabe økonomisk balance i budgetterne bl.a. i forbindelse med to pct. produktivitetsstigningningskravet.
I 15 år har sygehusene hvert år øget produktionen med 2% uden brug af flere ressourcer. Grænsen for effektivisering er derfor ved at være nået. Hvis succesen med flere behandlinger og ny medicin skal fortsætte i 2019 og årene fremover, er der desværre udsigt til en ekstraregning.

Som det ser ud nu med de forventede behandlinger, medicinudgifter og andre krav, er der et budgetunderskud på 245 millioner kroner i 2019. Jeg mener, at vi fortsat skal levere de bedste behandlinger og at vi må betale prisen. Spørgsmålet er om regeringen også ser sådan på det, når økonomiforhandlingerne om sundhedsvæsenet går i gang.

 

Kommentarer