Projekt »Bib-to-go« på vej til Ringsted Kommune
Sidste år søgt Ringsted Bibliotek midler til projekt »Bib-to-go« hos Udviklingspuljen for Folkebiblioteker og Pædagogiske Læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen
Dette projektet er et ud af 30 projekter i hele landet, der er blevet udvalgt, og er blevet tildelt 175.000 kroner i den to-årige periode, som projektet løber.
Målet med dette projekt er, at biblioteket skal blive nærværende for flere borgere i lokalsamfundene. Helt Konkret så vil der blive indrettet en en 20-fods container til bibliotek.
I biblioteket vil der være plads til udlån/aflevering, afhentning af bestilte materialer, formidling og et lille udvalg af materialer.
Bib-to-go-biblioteket bliver uden personale, men med adgangskontrol og trådløst netværk.
Containeren bliver flytbar og planen er at den i et-årige forsøgsperiode placeres fire forskellige steder i kommunens landområder i en uge ad gangen
Alt omkring Oprydning, udstillinger med mere skal passes i en kombination af bibliotekets personale og frivillige fra lokalområdet.
Projektet skal først og fremmest gennemføres af Ringsted Bibliotek i samarbejde med en leverandør, men der bliver også et tæt samarbejde med Landsbyforum og de enkelte lokalråd, da der blandt andet skal arbejdes med involvering af frivillige.
Projektet sammenlignes løbende med det nuværende bogbustilbud.
For at få glæde af de tildelte midler er det et krav, at der oprettes en følgegruppe med bibliotekspersonale fra Faxe, Roskilde, Odsherred og Stevns Kommuner.
Mandag aften skal byrådet tage stilling til, om forsøget skal sættes i gang. Foreløbig er det blevet godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget.
Kommentarer