Ringsted by

Præventiv narkoundersøgelse

Fredag kl. 10.35 på Ahorn Allé i Ringsted foretog den lokale forebyggelsesafdeling i samarbejde med specialpatruljen og narkohunde en undersøgelse af en uddannelsesinstitution for eventuel narkotika.

Der var tale om en præventiv undersøgelse, hvor narkohundene undersøgte flere bygninger og elever for eventuel besiddelse af euforiserende stoffer. Ingen blev sigtet for besiddelse af narkotika, og narkohundene fandt kun en meget lille klump hash inde i en af bygningerne. Aktionen blev gennemført efter aftale med ledelsen på den pågældende uddannelsesinstitution og var en aktion i lighed med tidligere, præventive narkoundersøgelser på andre uddannelsesinstitutioner i politikredsen.

Kommentarer