Ringsted by

PostNord åbner tre nye udleveringssteder i Ringsted kommune

15. august åbner PostNord tre nye Collect Shops i Ringsted Kommune i Candy Shop på Nørregade 20, i Candy2 på Sct. Hansgade 20 og i Dagli Brugsen på Aalbækvej 1 i Jystrup. Her kan man nemt og hurtigt hente sine pakker fra den stigende nethandel.

Det glæder mig rigtig meget, at borgerne i Ringsted og Jystrup nu får endnu flere steder, hvor de nemt og hurtigt kan hente deres pakker. Vi har et ønske om at gøre hverdagen lettere for pakkemodtagerne, og de nye udleveringssteder er et vigtigt skridt i den retning. Vores kunder vil gerne kunne hente deres pakker når og hvor, det passer dem bedst, og derfor håber jeg, at borgerne vil få stor glæde af de nye CollectShops, siger Mette Morsing, distriktschef i PostNord.

I de nye Collect Shops kan kunderne hente pakker samt sende pakker og breve, som de har frankeret hjemmefra. De tre Collect Shops er åbne i hele butikkernes åbningstid. Candy Shop og Candy 2 i Ringsted har begge åbent fra mandag til søndag kl. 10.00 – 22.00. Dagli Brugsen har åbent fra mandag til søndag fra kl. 8.00 – 20.00.

De tre Collect Shops er en del af de 500 nye udleveringssteder, som PostNord åbner i løbet af i år. Når de alle er på plads, vil PostNord tilbyde Danmarks største netværk af udleveringssteder med 2.000 stk. fordelt over hele landet.

Kommentarer