Ringsted by

Politiet: Vær skeptisk

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer ældre medborgere til at være skeptiske, når personer, man ikke kender eller venter besøg af, henvender sig. Tricktyve er snu og finder på mange påskud for at blive lukket ind. Man kan selv gøre noget for at beskytte sig:

• Før du åbner: Find ud af, om du kender vedkommende, eller om ærindet er legalt. Brug dørspionen, eller spørg igennem døren, hvem det er, og hvad de vil.
• Husk: Før en håndværker eller lign. kommer, så er det ofte varslet på forhånd.
• Ring hurtigt til politiet – telefonnr. 114 – hvis du oplever noget mistænkeligt i forhold til tricktyveri.
• Hjælp hinanden med at holde øje i nabolaget.

Politiet opfordrer til, at man sikrer sig så godt som muligt for at mindske risikoen for tyveri. Borgere kan blandt andet hente gode råd hos det kriminalpræventive råd: http://www.dkr.dk/tricktyveri

Kommentarer