Ringsted by

Politiet sætter ind mod gadehandel med hash

Politiet vil slå hårdt ned på hashhandel på gadeplan i blandt andet Ringsted. Derfor har Midt- og Vestsjællands Politi lavet en særlig indsatsplan mod fænomenet i 2018. For målet er at øge tryghed for borgerne.

– Det er et område, vi vil køre hårdt på i alle de større byer i vores politikreds i år. Her vil vi gå efter det synlige salg, fordi det skaber utryghed, siger vicepolitiinspektør Søren Danielsen, der er leder af beredskabsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi.

Hvor stor en del af hashmarkedet vurderer I foregår ved gadesalg?

– Det er svært at sætte tal på. Der er forskellige leverings- og salgsformer, men vi har erfaringer med, at det foregår nogle udvalgte steder. Det kan være lokalt forankret nogle steder i en lejlighed og andre steder på gadeplan, forklarer han og tilføjer:

– Gerningsmændene kan også komme et bestemt sted hen på opfordring fra køber. Men sådan rigtig åbenlyst har det aldrig været, så er det snarere i baggårde, ved skoler eller i parker. Der er ikke et sted, hvor man altid står, men et sted, hvor man står lejlighedsvis, siger Søren Danielsen og tilføjer, at det netop er et faktum, der gør arbejdet sværere for politiet.

Politiet kan derfor ikke gøre det alene, understreger han.

– Vi vil rigtig gerne høre fra borgere, hvis de ved noget eller hører noget. Så er man meget velkommen til at ringe til os, lyder opfordringen fra Søren Danielsen.

Indsatsen er blevet besluttet efter samråd med Kredsrådet, som er et s

Kommentarer