112

Politiet løfter pegefingeren over for parkeringskaos

Efter klager over parkeringskaos ved strand- og sommerhusområder o.lign. vil Midt og Vestsjællandspoliti begynde at holde øje med forholdene begynde at sanktionere uhensigsmæssig parkering. Foto: Rigspolitiet

I løbet af tirsdag fik politiet flere henvendelser om uhensigtsmæssige parkeringer ved strandområder og sommerhusveje i Odsherred og Karlstrup kalkgrav i Solrød.

Politiet er derfor ude med en opfordring til besøgende at respektere den opsatte skiltning ved parkering af køretøjet. Er en parkeringsplads f.eks. ved stranden fyldt, bør man finde alternativ parkeringsmulighed lidt længere væk og f.eks. gå turen frem til stranden eller det rekreative område, lyder opfordringen.

Såfremt et køretøj er henstillet på en måde, hvor politiet vurderer, at køretøjet kan være til fare for trafikafviklingen eller fremkommeligheden for rednings- og udrykningskøretøjer, kan man som bilejer risikere at få en bøde eller endnu værre – at få bilen fjernet med krav om betaling af omkostninger til borttransporten.

Politiet peger på, at f.eks. strandturen kan blive til en kedelig og ikke mindst dyr oplevelse, hvis politiet skal involveres i en sag om uhensigtsmæssige og ulovlige parkeringer.

Kommentarer