Plan- og Boligudvalget skal vælge model for foyerbygning i RSC
Plan- og Boligudvalget i Ringsted Kommune skal på et møde den 30. oktober tage stilling til, hvilken model for etape 2 af helhedsplanen for Ringsted Sport Center, der skal arbejdes videre med.
Som grundlag for arbejdet med udviklingen af Ringsted Sport Center er der udarbejdet en helhedsplan, og Ringsted Byråd har afsat 35 mio. kroner i årene 2017-2019 til realiseringen af helhedsplanen.
Helhedsplanen for Ringsted Sport Center indeholder i sin oprindelige form fire overordnede etaper. Etape 1 er gennemført med gymnastikhuset.
Etape 2 vedrører foyerbygning, der sammenbygger hallerne, samt opførelse af en multihal m.v.
Det er planen, at første spadestik til etape 2 skal tages i efteråret 2019, og i tiden frem til da skal der indhentes rådgivertilbud, projekteres og holdes licitation.
Der søges nu anlægsbevilling på 3,5 mio. kroner til rådgivning.
Sagen skal også forelægges byrådet.
Kommentarer