Paul Potts til Lions julekoncert i Ringsted
Mange husker sikkert stadig, da den nu verdensberømte sanger Paul Potts i 2007 slog publikum omkuld med sin ekstraordinære stemme i talenshowet ”Britain’s Got Talent”. Nu kommer Paul Potts til Ringsted. Han gæster Lion Ringsteds julekoncert i Sct. Bendts Kirke tirsdag d. 5 december 2017, kl. 19.30
Til koncerten medbringer Paul Potts den danske solist Kristine Bonde.
Kristine Bonde er et stort musikalsk talent med mange forskellige genrer på CV’et: pop, opera, operette, lieder, viser og musicals. Kristine Bonde har medvirket i en række store forestillinger såsom ‘West Side Story’, ‘Evita’, ‘Flagermusen’, ‘Cosi fan tutte’ og ‘Farinelli’.
Paul Potts og Kristine Bonde bliver akkompagneret af en dygtig pianist, og sammen vil de underholde med både engelske og danske juleklassikere samt duetter med de to solister.
Kommentarer