Påsat bilbrand på Højbogårdsvej i Ringsted
Torsdag kl. 2352 rykkede politiet og brandvæsnet ud til ildebrand i en bil på Højbogårdsvej i Ringsted. Kabinen udbrændte, og den foreløbige efterforskning viste, at en siderude var blevet knust, hvorefter der formentlig var blevet kastet noget brændbart ind i bilen.
Politiet undersøger nu bilen nærmere i et forsøg på at fastslå brandårsagen. Ingen vidner i området havde bemærket noget i forbindelse med brandens opståen.
Kommentarer