Et flertal i Folketinget vedtog kort før jul et opholdskrav, som betyder, at man skal have en fast tilknytning til det danske samfund, før man kan få dagpenge. Opholdskravet indfases over tre år og i 2021, hvor opholdskravet er fuldt indfaset, skal man have opholdt sig i Danmark i syv ud af 12 år for at kunne få dagpenge.

Med opholdskravet kan danske statsborgere arbejde i udlandet i op til fem år, uden at de mister retten til dagpenge på grund af opholdskravet. En række ophold i udlandet bliver samtidigt undtaget for opholdskravet. Det gælder fx, hvis man er udstationeret for en dansk virksomhed eller er udsendt for en dansk myndighed.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

– Vi har i dag fået vedtaget et vigtigt opholdskrav for ret til dagpenge, så man ikke bare lige kan komme hertil og hæve danske dagpenge. Det er kun rimeligt, at man har bidraget til det danske samfund, før man kan få dagpenge – ikke mindst i lyset af, at næsten halvdelen af udgifterne til dagpengesystemet er betalt af skatteborgerne.

– Vi kommer ikke uden om, at et opholdskrav også berører danske statsborgere, som har opholdt sig i udlandet. Det har medført kritik fra både privatpersoner, organisationer og virksomheder, og det har jeg lyttet til. Derfor er det endt med, at opholdskravet bliver syv ud af 12 år – og ikke syv ud af otte år, som det oprindeligt var planen. Det giver danskere mulighed for at arbejde i udlandet i fem år, uden at de bliver omfattet af opholdskravet. Men vi ændrer ikke på, at personer, der kommer hertil fra tredjelande, skal arbejde og opholde sig i Danmark i mindst syv år, før de kan få dagpenge. Det giver en bedre balance, som det også var intentionen med opholdskravet.

Det ventes, at godt 80 procent af dem, der bliver berørt af opholdskravet, er tredjelandsborgere, og at under 20 procent er danske statsborgere.